NATURENS HELENDE KRAFT

NATURENS HELENDE KRAFT

Når skoven visker til dit nervesystem

Der findes steder, hvor stilheden har dybde. Hvor fuglenes sange bærer information, og hvor der i træernes åndedrag langsomt synkroniserer sig med dit eget. Det er ikke blot poesi. Det er biologi. Du udånder kuldioxid og træerne optager kuldioxid og udskiller den ilt du indånder. 


Når vi træder ind i naturen med nærvær, åbner vi et felt af regenerering – både fysisk og mentalt. Vores nervesystem responderer instinktivt på naturens rytmer. Den sympatiske overaktivitet dæmpes, og den parasympatiske del af dit system, som er ansvarligt for hvile og fordøjelse, aktiveres (Ulrich et al., 1991). Det sker helt uden, at vi behøver gøre noget – blot være.

Sanserne som port


Synet af grønne farver, lyden af blade i vinden og fuglesang sender signaler til hjernen, som tolkes som “tryghed” (Song et al., 2015). Det sænker produktionen af stresshormonet kortisol, og øger niveauet af serotonin – kroppens eget beroligende signalstof. Samtidig frigives oxytocin, der understøtter følelsen af tillid og samhørighed (Neff, 2003).


Træerne udskiller desuden flygtige organiske forbindelser – phytoncider – som styrker vores immunforsvar og øger aktiviteten i vores naturlige dræberceller (Li, 2010). Naturens heling er derfor ikke blot en metafor – men en fysiologisk virkelighed.


Et landskab for transformation


Naturens rum tilbyder mere end pause. Den inviterer til transformation. Ved at åbne os for den levende verden, begynder vi langsomt at spejle dens rytmer: vækst, stilhed, afgivelse, blomstring. Det er i mødet med skoven, vandet, vinden og stilheden, at vi ofte finder os selv igen – mindre fragmenterede, mere hele.

Det er her, vi husker, at vi ikke er adskilt fra naturen.

Vi er natur.




Kilder

Li, Q. (2010). Effect of forest bathing trips on human immune function. Environmental Health and Preventive Medicine, 15(1), 9–17.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC2793341/

Neff, K. (2003). Self-compassion: An alternative conceptualization of a healthy attitude toward oneself. Self and Identity, 2(2), 85–101.

Song, C., Ikei, H., Kobayashi, M., Miura, T., Li, Q., & Miyazaki, Y. (2015). Physiological and psychological effects of forest therapy: A comprehensive review. Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine, Article ID 824360.

Ulrich, R. S., Simons, R. F., Losito, B. D., Fiorito, E., Miles, M. A., & Zelson, M. (1991). Stress recovery during exposure to natural and urban environments. Journal of Environmental Psychology, 11(3), 201–230.


Call nowEmail usSkovbad og EventsStressReduktionsKitFor Virksomheder
unsplash