af Thuri Kledal Nordic Nature Academy NaturRefugium
"Naturterapi – facilitering af menneskets møde med naturens regulerende egenskaber" er en kort artikel skrevet til Green Care netværket for at beskrive hvad naturterapi er.
Naturterapi er en terapeutisk praksis, hvor naturen indgår som en aktiv del af arbejdet med menneskers mentale, følelsesmæssige og kropslige trivsel. I naturterapi foregår processen i direkte kontakt med levende omgivelser – for eksempel skov, landskab, planter, vejr og årstidernes rytmer – som bliver en del af det, der støtter regulering, indsigt og forandring.
Naturterapi bygger på forståelsen af, at mennesket ikke er adskilt fra naturen, men biologisk og psykologisk forbundet med den. Når vi opholder os i naturen med opmærksomhed og nærvær, påvirkes kroppens reguleringssystemer. Stress kan reduceres, opmærksomheden kan genopbygges, og følelsesmæssig balance kan styrkes (Park et al., 2010; Berman et al., 2008; Bratman et al., 2019). Samlet viser forskning, at naturbaserede interventioner kan understøtte mental sundhed og anvendes både forebyggende og behandlende (Twohig-Bennett & Jones, 2018; Kaleta et al., 2025).
I naturterapi forstås naturen derfor ikke blot som en ramme eller et sted, man opholder sig. Naturen betragtes som et miljø, der i sig selv kan regulere, spejle og støtte menneskelige processer. Naturens rytmer, former og sanselige påvirkninger kan skabe adgang til oplevelser og erkendelser, som ofte er svære at nå gennem refleksion alene. Oplevet forbundethed med naturen hænger tæt sammen med øget trivsel og livskvalitet (Joschko et al., 2023).
Det terapeutiske arbejde kan foregå på forskellige måder. Nogle gange støttes deltageren gennem samtale og refleksion, hvor oplevelser fra naturen hjælper med at skabe indsigt i følelser, mønstre eller livssituationer. Andre gange er fokus på den direkte kropslige erfaring af naturens regulerende virkning gennem sanselige øvelser, stilhed og nærvær. I begge tilfælde er det mødet mellem menneske og natur, der er det centrale.
Naturterapi kan derfor både anvendes som behandling ved psykisk belastning og som støtte til personlig udvikling, livsafklaring og trivsel. Fælles for alle former er, at naturen ikke blot danner baggrund for processen, men indgår som en aktiv og sundhedsfremmende medspiller, hvis virkninger opleves direkte gennem kroppen.
I nyere forståelser af feltet betragtes naturen i stigende grad som den primære terapeutiske kraft. Den professionelle rolle bliver dermed at støtte og facilitere mødet mellem menneske og natur, mens forandringen i høj grad opstår i selve relationen mellem organismen og det levende miljø (Kaleta et al., 2025).
Naturterapi er derfor ikke én enkelt metode, men en fælles betegnelse for forskellige terapeutiske tilgange, der alle arbejder med naturkontakt som en central del af processen. Det kan være sansende naturtilstedeværelse, klinisk integreret psykoterapi i naturen, udviklingsforløb i vild natur eller relationelt orienterede økopsykologiske praksisser. Fælles er, at naturen anvendes terapeutisk til at støtte regulering, indsigt og menneskelig trivsel.
Samlet peger både forskning og praksis på, at naturterapi repræsenterer en helhedsorienteret forståelse af sundhed, hvor biologisk regulering, psykologisk udvikling og menneskets relation til naturen ses som tæt forbundne dimensioner af trivsel.
Referencer
Berman, M. G., Jonides, J., & Kaplan, S. (2008).
The cognitive benefits of interacting with nature. Psychological Science, 19(12), 1207–1212.
Bratman, G. N., Anderson, C. B., Berman, M. G., Cochran, B., de Vries, S., Flanders, J., Folke, C., Frumkin, H., Gross, J. J., Hartig, T., Kahn, P. H., Jr., Kuo, M., Lawler, J. J., Levin, P. S., Lindahl, T., Meyer-Lindenberg, A., Mitchell, R., Ouyang, Z., Roe, J., … Daily, G. C. (2019).
Nature and mental health: An ecosystem service perspective. Science Advances, 5(7), eaax0903.
Joschko, L., Pálsdóttir, A. M., Grahn, P., & Hinse, M. (2023).
Nature-Based Therapy in Individuals with Mental Health Disorders, with a Focus on Mental Well-Being and Connectedness to Nature — A Pilot Study. International Journal of Environmental Research and Public Health, 20(3), 2167.
Kaleta, B., Campbell, S., O’Keeffe, J., & Burke, J. (2025).
Nature-based interventions: A systematic review of reviews. Frontiers in Psychology, 16, 1625294.
Park, B. J., Tsunetsugu, Y., Kasetani, T., Kagawa, T., & Miyazaki, Y. (2010).
The physiological effects of Shinrin-yoku (taking in the forest atmosphere or forest bathing): Evidence from field experiments in 24 forests across Japan. Environmental Health and Preventive Medicine, 15(1), 18–26.
Twohig-Bennett, C., & Jones, A. (2018).
The health benefits of the great outdoors: A systematic review and meta-analysis of greenspace exposure and health outcomes. Environmental Research, 166, 628–637.
GreenME Consortium. (2023– ).
Advancing GreenCare in Europe (GreenME): Horizon Europe Research Project. European Union Horizon Programme.
Fotograf Rikke Mikuta
